Spring til indholdet
lemann.dk

Slægtsforskning

Slægtsforskning er detektivarbejde: man går baglæns, én generation ad gangen, og lader kilderne fortælle, hvem der hørte til hvem. Danske arkiver er usædvanligt rige, og meget af det kan læses hjemmefra.

Start med dig selv

Begynd med det, du ved. Skriv dig selv, dine forældre og bedsteforældre ned med fødselsdatoer, steder og ægteskaber. Spørg de ældste i familien, mens du kan, og kig efter dåbsattester, vielsesattester, gamle breve, fotos med navne på bagsiden og nekrologer i skuffer og kasser.

Kirkebøgerne

Kirkebøgerne er rygraden i dansk slægtsforskning. Præsterne noterede dåb, konfirmation, vielser og begravelser i sognet, mange steder helt tilbage fra 1600-tallet. Rigsarkivet har scannet kirkebøgerne, så de kan læses gratis på nettet.

De ældre bøger er skrevet med gotisk håndskrift. Det ser uoverskueligt ud i starten, men de faste vendinger går igen, og med et skriftalfabet ved siden af lærer de fleste at læse dem.

Folketællingerne

Folketællingerne viser, hvem der boede sammen i en husstand på en bestemt dag: navne, alder, stilling og ofte fødested. De ældre tællinger med navne går tilbage til slutningen af 1700-tallet. Mange er skrevet af og kan søges på navn, hvilket gør dem til et godt sted at finde en familie, før man går til kirkebøgerne.

Efternavne skiftede

Før 1800-tallet havde mange danskere ikke et fast efternavn. Sønnen af Jens hed Jensen, og hans søn igen kunne hedde noget helt andet. Faste slægtsnavne blev først reglen i løbet af 1800-tallet. Søg derfor også på fornavn, sted og årstal, ikke kun på efternavn, og vær forberedt på, at stavemåden af et navn kan skifte fra kilde til kilde.

Nyere tid

Det centrale personregister, CPR, blev indført i 1968. For tiden derefter er oplysninger om levende personer beskyttet, og nyere kilder bliver først frit tilgængelige efter mange år. Lokalarkiverne rundt om i landet har ofte fotos, foreningsprotokoller og lokalhistorie, der kan sætte liv på navnene.

Gode vaner

Tilbage til Lemann